A

Pasningsordningens rammer og omgivelser

Min mand har haft gartneri, så vi har meget store udenomsarealer til vores villa.
 
Vores have er på en hel tønder land med en græsplæne så stor som en fodboldbane.
Vi har indrettet en indhegnet legeplads på 150 m2 til pasningsordningen, men jeg bruger hele haven, så børnene kan blive udfordret motorisk ved at klatre i træer, krybe under buske og kravle på bakker.
 
Om sommeren nyder børnene at kunne spise af bær, frugter og grøntsager i haven.
 
Vi går ofte tur rundt om gartneriet, for her kan vi øve os i at holde i hånd to og to og vente på hinanden, som man skal kunne, når man skal starte i børnehave. Men fordi vi kan gå i fred og ro uden trafik af biler mm, kan vi også løbe, hoppe og trampe i kæmpe store vandpytter og det er skønt.
 
Vi har udekatte, heste, høns, kaniner og masser af frøer og græshopper.
Børnene er med til at fodre dyrene og jeg lærer dem at omgås dyrene på en god måde.
  
Vores hjem er selvfølgelig 100% røgfrit.
 
Pasningsordningen har sin egen indgang, hvor der er garderobe og plads til at børnenes barnevogne kan stå indenfor, når de ikke er ude at sove i dem.
 
 
 
 
Anne Troelsen | Skivholmevej 45, Borum, 8471 Sabro  | Tlf.: 20 12 88 24